Kan vi udvikle sociale kompetencer med dramatik?

HANDICAPAFDELINGEN I AALBORG KOMMUNE: I Fagcenter for Socialpsykiatri har Rehabiliteringscollege Aalborg kastet sig ud i at skabe en teaterforestilling på Aalborg Teater. Det skal give svar på, om, dramatikkens redskaber kan skubbe til udviklingen af borgernes sociale kompetencer.

”Vi har indledt et spændende samarbejde med Martin Ringsmose, som er skuespiller på Aalborg Teater. Sammen skal vi dyrke dramatikken og undersøge, om det kan være med til at styrke den enkelte borgers udvikling mod et mere selvstændigt liv. Vi prøver hele tiden nyt for at finde virksomme rehabiliterende metoder – og teaterprojektet er et godt eksempel på, at en eksperimenterende kultur er drivkraften bag udviklingen på Rehabiliteringscollege Aalborg”, fortæller Jens Sandborg Nielsen, der er medarbejder i projektet.

Intens undervisning
Teaterprojektet blev skudt i gang den 6. september, hvor borgerne for første gang stod ansigt-til-ansigt med skuespilleren Martin Ringsmose. Her blev den første af i alt fem undervisningsgange gennemført i trygge rammer på Poppelvej 14 i Aalborg.

”Den første undervisning var virkelig intens, og det er der mange årsager til. Martin er ekstremt god til at spørge ind og det betyder, at de historier som fortælles er rå, ærlige og autentiske”, fortæller Casper Nielsen, der er den anden medarbejder i projektet.

”Jeg har oplevet, at arbejdet med teateret godt kan være krævende for nogle borgere. Det koster til tider blod, sved og tårer – på den anden side er gevinsten en masse glæde, selvtillid og indsigt. Alt i alt sætter det gang i en masse levet liv. Vi håber, at vi kan bruge dramatikkens redskaber som en rehabiliterende metode fremadrettet og gøre det til en del af vores metodekatalog på én eller flere af de forskellige uddannelseslinjer, vi arbejder med på college””, supplerer Jens Sandborg Nielsen.

En forestilling uden manuskript
Efter sidste undervisningsgang i oktober skal borgerne og medarbejderne i gang med selvtræning. Herefter følger planlægning frem mod premieren på Aalborg Teater i begyndelsen af det nye år.

Størstedelen af undervisningen har handlet om borgernes personlige historier. Siden hen er forskellige dramaturgiske udtryk koblet på. ”Det sjove og spændende ved projektet er, at vi ikke præcis ved, hvor vi ender. Det her handler først og fremmest om selvudvikling. Borgerne får ikke et manuskript, hvor de skal spille en anden person. De skal være sig selv, bidrage med egne historier, og det bryder jo med den vante forestilling om, hvad teater er”, slutter Casper Nielsen.

Læs mere om Rehabiliteringscollege Aalborg

 

 Livshistorier er en vigtig del af det rehabiliterende arbejde med dramatikken som afsæt. Her fortælles den ærlige historie af Casper.

 

De indledende dramaøvelser er i gang. Her er det Malene og Martin Ringsmose der udfordrer dramatikken.

 

Det er modigt at lade sin livshistorie indgå i et teaterstykke, som Henrik gør her. De fleste af deltagerne er trætte når dagens session er forbi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her ses hele teatertruppen med Martin Ringsmose, de 4 deltagende borgere samt medarbejderne fra Rehabiliteringscollege Aalborg.

 

 

Gør du en forskel?

Læs vores artikel om frivillighed, som vi har lavet i samarbejde med magasinet Appetize – her bringer vi et uddrag og link til den fulde artikel:

KENDER DU FØLELSEN AF AT GØRE NOGET GODT FOR ET ANDET MENNESKE? GLÆDEN VED AT HJÆLPE GIVER EN HELT SÆRLIG FORNEMMELSE I KROPPEN – DET HAR DE FLESTE NOK PRØVET. MEN FLERE OG FLERE BLIVER FRIVILLIGE OG INVESTERER MANGE TIMER I DEN GODE SAGS TJENESTE FOR AT GØRE EN FORSKEL OG GLÆDE ANDRE. SÅDAN ER DET OGSÅ PÅ HANDICAPOMRÅDET. VI FIK EN SNAK MED THOMAS, DORTE, MARIA, METTE OG RIKKE OM, FRIVILLIGHED GIVER MENING

Frivillighed er et aktuelt emne lige nu. Mange melder sig som frivillige for at gøre en forskel for andre, eksempelvis i foreninger, til store events i byen eller for enkeltpersoner. Og også medierne beskæftiger sig med de fordele, der er forbundet med at løfte i flok gennem frivillighed. Det er en dimension af samfundet, som altid har været der, men som gennem de seneste år er kommet til at spille en endnu vigtigere rolle. Årsagen kan være, at vi på grund af økonomiske og demografiske forandringer globalt og lokalt igen er nødt at lære at være mere åbne over for andre og fokusere på fællesskabet.

I Handicapafdelingen i Aalborg Kommune er det blevet naturligt at arbejde med frivillighed, som en vej til at udvikle nye og ikke-betalte relationer mellem mennesker. ”Vi arbejder aktivt med frivillighed, fordi det giver en ekstra dimension til det enkelte menneskes liv. Det at være frivillig eller få hjælp af
en frivillig giver nye relationer, ikke-betalte relationer, som er langt mere holdbare og lystbetonede end de relationer, hvor betaling er en forudsætning. Der
er mere frihed, livsgnist og absolut mange nye muligheder at hente i den sammenhæng”, forklarede Ældre- og Handicapforvaltningens rådmand Thomas Krarup forud for vores interview med Thomas, Dorte, Maria, Mette og Rikke, som er nogle af de mennesker, der enten har gavn af at udføre frivilligt arbejde eller, hvis liv bliver påvirket af, at andre har lyst til at gøre en frivillig indsats.

Hvad er frivillighed?
På handicapområdet kan man ifølge Thomas Krarup se frivillighed fra flere vinkler. Dels er der den frivillige indsats, som velmenende medborgere yder for at øge livskvaliteten hos mennesker, der har brug for nye relationer. Det kan eksempelvis være for, at de som andre mennesker har mulighed for at komme til koncert, komme ud at spise eller tage hen, hvor de har lyst. Og dels kan frivillighed være et socialt fællesskab for eksempel i en forening eller bare 1:1, hvor man mødes over en god kop kaffe eller en fælles interesse.

En helt anden vinkel på frivillighed er, når et menneske, der lever med en funktionsnedsættelse, får et frivilligt job for at møde andre, opbygge nye færdigheder
eller måske genvinde selvværdet og appetitten på livet. Uanset hvilken type frivillighed der er tale om, kan det være begyndelsen på venskaber, som over tid er med til at bekæmpe den ensomhed, som tynger mange der er tilknyttet handicapområdet.

Frivillighed kan hjælpe os videre
Tænker man nærmere over begrebet frivillighed, og den effekt det har, bliver det tydeligt, at det er mere komplekst end som så. Ved første øjekast virker det ellers meget simpelt; nogle har brug for hjælp, og andre vil gerne gøre en god gerning. Men er der mere dybde i denne særlige form for relation, og påvirker den mere end man umiddelbart skulle tro?

Svaret fra rådmand Thomas Krarup er ikke til at tage fejl af: ”Vi ser mange positive eksempler på borgere, der har udviklet sig markant efter, at de enten har fået en frivillig, eller selv er blevet det. Det er afgørende for et menneske at kunne bidrage og være noget for nogen. Derfor betyder det frivillige møde mellem mennesker, at nye venskaber tager form, og ofte bliver det også nemmere at få øje på de positive ting i hverdagen. Det er klart, at det giver fornyet mod på livet, og gør det nemmere at finde nye muligheder for at opfylde sine drømme”, udtaler Thomas Krarup og fortsætter: ”Det er en vigtig del af rehabiliteringsprocessen at få fat på en flig af håb og turde tro på, at man kan bidrage positivt til samfundet. Her er frivilligheden essentiel, fordi det er et ligeværdigt fællesskab – det kan en betalt relation aldrig blive”.

Den positive udvikling som mange oplever takket være en frivillig indsats, har vi også bemærket hos de mennesker, som vi har fået lov at besøge i forbindelse
med denne artikel. Det er slående og dybt rørende, at de uafhængigt af hinanden er enige om, at den frivillige indsats er kommet til at betyde alt for dem. De fortæller alle, om at have fået mere mod på at gøre ting på egen hånd. Og behøver man egentlig flere argumenter end det, for at smide alt hvad man har i hænderne, når man kommer hjem fra arbejde for at komme ud og gøre en forskel?

Læs hele artiklen med de 3 casehistorier om Thomas, Dorte, Maria, Mette og Rikke i Magasinet Appetize

 

 

Grøntsagsmesteren og brødmageren

En mørk morgen, mens regnen pisker ned går jeg ind af den hvide glasdør til ARK – en arbejdsrehabiliteringsklub for mennesker, der har følger, efter at de er blevet ramt af en blodprop i hjernen, hjerneblødninger eller andre hjerneskader. De har ventet på os, og der er varme på.

Inden for i ARK er Dannie er i fuld gang med at bage morgenbrød til de andre brugere, mens Lars ordner grøntsagerne og klarer kaffen. De to mænd møder ind kl. 7 næsten hver morgen for at lave morgenmad til de andre inden morgenmødet. Det er en frivillig indsats, som de gør med glæde, fordi det giver dem noget at stå op til. Det giver dem indhold i hverdagen og driver ensomme dage på flugt. Og ensom er der vist ingen, der er, når de er hos ARK, hvor humoren åbenlyst flyver rundt i lokalet, og det er tydeligt, at de er her for hinanden.

“Det er den bedste tid på dagen. Venskab og fællesskab betyder noget. Og det betyder alt, at have noget at stå op til“, siger Dannie, der bliver suppleret af Lars: “Det er røvkedeligt at sidde hjemme. Tiden bliver for lang. Her er søde mennesker at tale med, fup og fiduser og jeg bliver trist, når jeg skal hjem igen om eftermiddagen”. Læs mere

Lottes verden i forandring

For to år siden blev Charlotte (Lotte) Schou ramt af en katastrofe, der rystede hendes liv. Og det var  ikke fordi, hun ikke havde noget at kæmpe med i forvejen.

Lotte har fast følgeskab af ADHD og OCD, som kræver megen energi og en særlig struktur i hverdagen. Men en dag for to år siden blev hun også ramt af en skare af bittesmå blodpropper i hjernen.  Det resulterede i skader på hjernen, som fra den ene dag til den anden ændrede Lottes adfærd og behovet for støtte.

”Jeg havde det skidt og lignede en lazaron”
Så hvad nu? Dagene havde ændret sig. Før havde hun selv rimelig godt styr på sin hverdag. Med lidt hjælp fra en bostøttemedarbejder kunne hun selv købe ind, lave mad og klare de mest almindelige ting som dagen byder på. Hun holdt endda jævnligt foredrag om, hvad det vil sige at leve med ADHD.

Men efter blodpropperne brød Lottes verden sammen. Hun kunne ikke længere håndtere hverdagen; byttede rundt på dag og nat, levede som hun selv siger ”af Bounty-barer, smøger og guldbajere”. Samtidig var hun i den periode meget selvskadende og udadreagerende og kunne nemt rasere et helt køkken, når frustrationerne blev for svære at rumme. Læs mere

Aksel betyder noget for Zia

Zia får julelys i øjnene, når hun ser Aksel, men det gælder også den anden vej. Sådan har det været siden Zia begyndte at komme forbi hver 14. dag for at blive luftet af Aksel.

Aksel og Zia er kommet til at kende hinanden, fordi medarbejderne i Botilbuddet Vester Hassing, hvor Aksel bor, har arbejdet med at finde frem til, hvad han drømmer om. Men hvordan finder man frem til, hvad et menneske drømmer om, når der ikke er ret meget sprog, der kan hjælpe på vej?

Helle Thomsen som er socialpædagog på botilbuddet fortæller, at det i høj grad handler om at kende de små signaler, der er udtryk for begejstring. Ifølge hende er de kommet langt ved at lægge mærke til, hvad der interesserer ham og i hvilke situationer, han bliver rigtig glad.

I Vester Hassing er der mange, der lufter hunde. Hver gang Helle og Aksel er ude at gå tur bruger Aksel de få ord, han har til at tale om hundene. “PAX!”, siger han, når de møder en hund på vejen. Det hed nemlig den hund, de havde i Aksels barndomshjem. Og når en hundeejer stopper op og lader Aksel kæle for hunden, er det tydeligt, at han bliver meget begejstret. Læs mere

En del af holdet

Flemming Thorup Nielsen er 33 år gammel og bor i Nørresundby med sin kæreste. I samarbejde med Flemming fandt vi frem til, hvad der er han drømmer om og lod hans drømme komme på arbejde.

Flemming ville rigtig gerne have noget at stå op til om morgenen, en hverdag, hvor han kunne bidrage med noget og være en del af et fællesskab. Hos Aalborg AKTIV arbejder vi netop sammen med borgere om at finde frem til det, der giver indhold og mening i den enkeltes hverdag. Det skaber gode resultater, fordi koblingen mellem borgernes drømme og potentialer og Aalborg AKTIVs kendskab til foreninger og virksomheder gør os i stand til at finde frem til de helt rigtige match.

Når man arbejder ud fra sin drøm er man ofte ekstra motiveret, og derfor lykkes det også for Flemming at opfylde sine ønsker. I godt samarbejde fandt vi et job med løntilskud hos Tømrermester Ole Bæk Pedersen i Nørresundby, og det lykkes ham faktisk også at blive en vigtig del af et fodboldholdet hos I.H. Aalborg. Læs mere

Kate! – Perlens modedronning

Kate Hallagen glæder sig altid til det store modeshow på Perlen. Sammen med 23 andre modeller tager hun turen ned ad den røde løber mens musikken drøner ud af højtalerne og pårørende, venner og brugere af huset klapper og hujer.

Et modeshow er en fest med mange spændende forberedelser og en masse dyrebare oplevelser. Sådan er det hvert fald for Kate Hallagen, som igen i år var med som model ved årets modeshow på Værestedet Perlen.

For Kate var det i år særligt spændende at være med, da modeshowet for første gang blev afholdt på det flotte nye Værested. “Her var god plads til den røde løber, hvor alle os modeller skulle gå cat-walk”, fortæller Kate.

Forberedelser næsten bedre end showet

Der er altid mange forberedelser, men Kate synes, at det er en meget stor del af den samlende oplevelse. Ikke mindst fordi fire lokale tøjbutikker var repræsenteret og alle modellerne inden showet skulle ud og prøve og udvælge tøj i de forskellige butikker. “Jeg syntes, det var sjovt at prøve tøj og være sammen med de andre piger, som var med til at prøve tøjet”, fortæller Kate.

Læs mere

Selvstændighed øger min frihed

I Aalborg Kommunes Handicapafdeling er der nu særligt fokus på at træne borgere i at blive i stand til at transportere sig selv fra det ene sted til det andet. Idéen til denne særlige indsats er kommet fra medarbejderne, som ser et potentiale for større frihed for borgerne.

For mange lyder det som en selvfølgelighed, men for dem der lever med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, er det at transportere sig selv ikke noget, de kan tage for givet. Ikke desto mindre er der en stor menneskelig værdi i at kunne bestemme og klare sig selv, så da forslaget om træning i selvtransport kom fra medarbejdere i forbindelse med budget 2017, tøvede ledelsen ikke med at gribe bolden.

Indsatsen ‘Træning i Selvtransport’ er blevet udviklet af en arbejdsgruppe på tværs af de fem fagcentre og ikke mindst med input fra en række frontmedarbejdere. Indsatsen, som nu er skubbet i gang, skal understøtte medarbejdere og borgere i at arbejde med at blive selvtransporterende.

Det er ikke så vigtigt, om det handler om at cykle, gå, tage en bus eller noget helt fjerde. Essensen er at borgeren, træner i at blive mere selvhjulpen og får en oplevelse af øget frihed og livskvalitet – det er helt centralt.

Læs mere

Aalborg AKTIV godt fra start

Handicapafdelingens nye beskæftigelsesenhed, Aalborg AKTIV, er kommet rigtig godt ud af starthullerne. At arbejde med borgernes drømme og meningsfuld beskæftigelse ud fra potentialer og formåen giver rigtig god mening.

Drømme, formåen og potentialer er i fokus hos Aalborg AKTIV, som slog dørene op 1. marts. Den nye beskæftigelsesenhed har fået en rigtig flot start og positiv respons på den nye tilgang til beskæftigelse. Det opleves helt tydeligt gennem den interesse, der har vist sig og alle de henvendelser, der allerede er kommet. “Vi modtager henvendelser fra rådgivere, borgere, samarbejdspartnere, bostøttemedarbejdere og hjemmevejledere omkring borgeren – ja fra alle tænkelige vinkler. Det viser sig, at alle har taget idéen med Aalborg AKTIV til sig. Efter den første måned har vi allerede 27 borgere, som gerne vil have en afklarende snak med Aalborg AKTIV”, udtaler leder af Aalborg AKTIV, Karin Leth Kristensen. Læs mere

Den, jeg er

Enghuset rækker ud efter verden

Enghuset, som er et socialpsykiatrisk botilbud i Gistrup bruger samskabelse til at øge borgernes muligheder for at mestre eget liv. På den måde bliver det også nemmere at håndtere borgernes behov for støtte til at udføre almindelige plejeopgaver.

Samskabelse, som det at ”invitere verden indenfor” og ”komme ud i verden” bruges, hvor det er muligt, som rehabiliterende metode i Enghuset. De aktiviteter, der kommer ud af denne måde at arbejde på, forener Enghusets borgergruppe som aldersmæssigt spænder vidt. Samtidig er det husets måde at realisere Ældre- og Handicapforvaltningens vision om at skabe fremtidens velfærd ved at fremme borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse.

Drømme er vejen frem
Opgaven løses sammen med borgeren og det netværk, der er til rådighed. Med udgangspunkt i den enkeltes drømme og potentialer finder medarbejdere og borgere frem til den enkelte borgers nærmeste udviklingszone – det vil sige, det næste naturlige skridt i et menneskes udvikling. Ud fra det arrangerer de i samarbejde med eksterne aktører som fx foreninger, virksomheder, pårørende og frivillige, socialt samvær eller aktiviteter, der kan være med til at udvikle den enkelte psykisk, fysisk og socialt.

Læs mere

Johnny driver selvmordstanker på flugt

Blot for 4 måneder siden havde Johnny dagligt selvmordstanker, og det var svært for ham at finde motivation til almindelige daglige aktiviteter. Nu har hans liv ændret sig helt. Han har fået arbejde, står tidligt op om morgenen, og er begyndt at lave mad derhjemme.

Johnny Jensen på 43 er sindslidende og bor i Botilbuddet Rebildparken i Aalborg Øst. For ham kan det godt være svært at holde humøret oppe i hverdagen og mange halve og hele dage er blevet tilbragt i sengen. Johnny manglede indhold i hverdagen og ville gerne være noget for nogen. Derfor fik han støtte til at prøve kræfter med et arbejde i Føtex, og det gav ham mod til at gå efter drømmejobbet og mod til at ændre sin hverdag.

Drømmejob i sigte
Sidste sommer fik han øje på en mulighed for at realisere sin drøm om et job inden for it. ”Jeg fandt ud af, at de har noget, der hedder Digital i Ældre- og Handicapforvaltningen. De hjælper ældre med at finde ud af teknikken, så jeg ville gerne arbejde der, for jeg kan godt lide at hjælpe ældre med at bruge computere og tablets”, fortæller Johnny, som sammen med sin bostøtte tog kontakt til Senior Digital. Læs mere

HVAD ER DU GOD TIL?

APPETIZE ARTIKEL: Hvem vil ikke gerne leve et selvstændigt liv på egne præmisser? For nogle kan det kræve masser af hårdt arbejde at få opfyldt selv beskedne ønsker. Handicapområdet i Aalborg går nye veje for at støtte mennesker med psykiske og fysiske udfordringer til at opnå beskæftigelse, der giver mening for den enkelte. Vi har fået lov at møde fire spændende mennesker, der er godt på vej…

En kulturforandring, som har fået navnet Aalborg WAVE, er i gang i Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning. Borgere, medarbejdere og ledere er ved at udvikle en ny kultur på handicapområdet, som betyder, at hvert enkelt menneskes drømme og potentialer nu bliver brugt som udgangspunkt for at fremme borgernes mulighed for at leve et selvstændigt liv og opnå større livskvalitet.

Nu går Handicapafdelingen et skridt videre. I kulturforvandlingens navn bliver ord til handling, når de i løbet af foråret 2017 etablerer en helt ny banebrydende beskæftigelsesenhed, som skal støtte hver enkelt i at finde frem til den helt rigtige form for beskæftigelse. Navnet er på den nye enhed er Aalborg AKTIV.

Læs resten af artiklen i magasinet Apperize

Drømmejobbet for Ole

I Aalborg Kommune er der stor fokus på indsatsen omkring job på det ordinære arbejdsmarked. I AK-Dagtilbuds Arbejdsmarkedsafdeling under Ældre-Handicapforvaltningen, arbejdes der derfor målrettet med at etablere job med løntilskud for borgere, der er tilkendt pension.

Ole Sørensen er kommet i job gennem denne ordning. Han er kørestolsbruger, og ansat som montør hos Wolturnus i Nibe, som blandt andet producerer specialbyggede kørestole. Læs mere

Jeg har sgu’ fortjent at nyde livet!

En handlekraftig organisation er i stand til at tage beslutninger og skride til handling, når det kræves. Således er Aalborg Kommunes Videncenter for Afhjælpning af Misbrug Blandt Særlige Målgrupper (VAMiS) blevet til i et ønske om at skabe et tilbud til de borgere, der ellers falder mellem to stole, fordi de har en eller flere diagnoser og derfor ofte ikke får udbytte af traditionel misbrugsbehandling. En af dem der har været glade for VAMiS er Stig

Mistede alt da hjerneskaden ramte
Indtil for 10 år siden var alt godt. Stig var gift og havde et godt job som maskinsnedker, men en dag begyndte han at få det dårligt med tiltagende symptomer på stress, angst og depression. Han blev langtidssygemeldt, og i den periode blev han desuden skilt fra sin kone, som han havde været gift med i 14 år. I forbindelse med en sygehusindlæggelse fandt man frem til, at han havde erhvervet en hjerneskade som følge af flere blodpropper i hjernen.

Stig var fortvivlet og forvirret, og følte ikke, at han kunne finde ud af noget som helst. Han begyndte at drikke. ”Jeg havde det forfærdeligt, jeg var så ked af det. Så det var vel selvmedicinering… man kan vel sige, at jeg fandt roen i alkoholen”, forklarer Stig, som faktisk drak så meget, at han blev psykotisk og selvskadende og flere gange måtte indlægges på hospitalet og psykiatrisk sygehus. Læs mere

Sammen om Ønskehaven

En duft af brænderøg, ristede pølser og samskabelse fyldte luften mens efterårssolen lunede på terrassen. En smuk fredag eftermiddag i det tidlige efterår var perfekt til indvielse af Ønskehaven på Dagcenter Virkelyst.

Borgere og medarbejdere på Dagcenter Virkelyst har i flere år drømt om at anlægge en have uden for grupperummenes ruder. Det er nemlig ikke så enkelt at komme uden for og mærke vinden i håret og indånde den friste luft, når haven ligger brak, og ikke alene er uskøn at se på, men faktisk også er utilgængelig, hvis man bruger rollator eller kørestol.

Når man tidligere kiggede ud over den gamle have, var det svært at se for sig, hvordan haven skulle kunne forvandles til en grøn oase med mulighed for træning, leg og samvær. Alligevel tog handlekraftige borgere, medarbejdere og ledelse udfordringen op. De tegnede haven, som den skulle se ud for at passe til de knap 70 mennesker, der kommer på Virkelyst. Det blev en tegning af en have med flisegange, der leder rundt til forskellige grønne zoner, indrettet til mange forskellige aktiviteter som fx spil, musik, havearbejde og udendørs måltider over bål og grill. Og da først tegningen var på plads var de fast besluttede på, at de ville realisere den nye have. Læs mere

Er du helt normal?

Hvad vil det sige at være normal, og hvor mange af os falder egentlig ind under den betegnelse? Et aktuelt spørgsmål i en tid, hvor flere og flere af os lever med psykiske eller fysiske udfordringer. Skuespiller, Jens Arentzen har skubbet til kulturforandringen på handicapområdet i Aalborg Kommune, ved at sætte spørgsmålstegn ved normalitetsbegrebet.

Et skub kan sætte gang i udvikling. Sådan er det også i Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning, som vil forandre kulturen på handicapområdet. De vil være banebrydende og have pladsen som frontløbere for fremtidens velfærd. Intet skal mere være, som det var, og det er nødvendigt at blive rusket, forstyrret og ja, tvunget ud af vante tankegange. Derfor tog forvaltningen imod skuespiller Jens Arentzens helt anderledes perspektiv på verden.

Klik her og læs resten af artiklen, som er fra magasinet Appetize

Hvad leder du efter?

Det kan være vanskeligt helt at vide, hvad man søger i sit liv. Og hvad der gør, at man får sig selv overtalt til at stå ud af sengen hver morgen. I Botilbuddet Rebildparken i Aalborg Øst bor Johnny på 43 år og Lars på 44 år, som begge er psykisk sårbare. Gennem længere tid har de haft en oplevelse af at savne noget at stå op til om morgenen. Sammen med en opmærksom medarbejder fandt de frem til, at det der kunne give dem et meningsfuldt formål med hverdagen måske kunne være et arbejde.

En kæreste, et job, en fritidsaktivitet eller…
For Johnny og Lars og andre psykisk sårbare er der i høj grad brug for at dagen byder på indhold, som giver energi og livsgnist, så mørke tanker kan fordrives, og et mere positivt livssyn bliver fremtrædende. Men gælder det i virkeligheden ikke for os alle, at der er brug for motivation og indhold i livet, som hænger nøje sammen med den, man er som person?

Alternativet er modløshed. En opslugende mathed, der gør os handlingslammede, og tvinger os ned i dybere tanker og spørgsmål om eksistens og mening. Det handler om at finde frem til, hvad mennesker selv ønsker i deres liv. Det er den fornemmeste opgave for bostøttemedarbejdere, der hver dag lytter opmærksomt til, hvad borgere, fra fx Rebildparken, giver udtryk for. De graver efter dybereliggende ønsker, leder efter motivation, og bruger det i forbindelse med bostøtte, for at Læs mere

Mikkel skabte sin egen drømme-STU i Kaffé Fair

IMG_0290 SH web

En ung fyr spurgte Kaffé Fair om han måtte komme et halvt år i praktik. Halvandet år senere sidder han ved et festbord i Kaffé Fair sammen med sin mor, mormor og to mentorer. Alle smiler, men størst smiler Mikkel. Han fejrer, at han er dimitteret fra Egebakken, og at det, der udviklede sig til halvandet års praktik, fortsætter ud i en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) i Kaffé Fair efter sommerferien.

At se et potentiale i andre
Mikkel er født med autisme, og han har ikke haft et nemt skoleforløb. Da han kom til Egebakken, havde han gået på to skoler forinden. I den første tid var han utryg, udadreagerende og aggressiv. Der var tale om fastholdelse og enerum. En dag mødte han en lærer, som havde bemærket en særlig Læs mere

Misbrug er ikke livslangt

I februar 2014 bragte DR et indslag om den, dengang, 32 årige Dennis Sund, som så frem til at kæmpe sig ud af sit misbrug gennem et afhjælpningsprogram i VAMiS, Ældre- og Handicapforvaltningens nye tilbud til misbrugere med nedsat kognitiv funktionsevne.

Dennis havde på det tidspunkt allerede forsøgt at komme ud af sit misbrug fem gange – uden held – og med en voldsdom fra 2009 med tidsubestemt anbringelse på Behandlingscentret i Hammer Bakker, fastslog artiklen, at ”Dennis Sund først slipper fra Hammer Bakker, når han kan overbevise en dommer om, at han har været igennem en effektiv misbrugsbehandling”.

Mod på fremtiden
Da Dennis begyndte på VAMiS (Videncenter for Afhjælpning af Misbrugsproblemer blandt Særlige målgrupper) var han misbruger af både alkohol, amfetamin og hash, domsanbragt og med en række forliste relationer bag sig. I dag er Dennis’ situation en helt anden. Han har de sidste godt to år deltaget aktivt i et behandlingsforløb med gruppesamtaler og individuelle samtaler, og er nu flyttet i egen bolig, har fået en kæreste og et fast arbejde. Hans dom er lempet til kun at være en tilsynsdom, og han får på nuværende tidspunkt kun bostøtte ca. 2 timer om ugen. Dennis er helt stoppet med at drikke alkohol og tage amfetamin – og ryger kun hash sporadisk. Læs mere

Om at realisere sit fulde potentiale

En lav score i en klimamåling kan være en nedslående oplevelse for en afdeling. For medarbejderne på Boformen Sonjavej blev det i stedet startskuddet til en udviklingsproces med afsæt i social kapital og værdierne tillid, ordentlighed og samarbejde om kerneopgaven.

Medarbejdere og beboere skal realisere sit fulde potentiale, sådan lyder den nye vision, som er blevet til gennem en udviklingsproces på Boformen Sonjavej, som nu har været i gang i 2 år. Udviklingsprocessen blev påbegyndt umiddelbart efter tiltrædelse af en ny leder ved navn Kim V. Nicolajsen og ifølge ham, bliver man aldrig helt færdig med at udvikle sig som arbejdsplads.

Læs mere

Fra botilbud til støttefri i egen lejlighed

Forunderligt er det at være vidne til et menneske der udvikler sig fra at have brug for støtte det meste af tiden til at leve en selvstændig tilværelse. Det beviser, at der kan ske en reel forvandling, når vi sætter ind med den helt rigtige indsats og kæmper side om side med borgeren for at nå målet.

Julie er 21 år, har en vilje af stål og er villig til at kæmpe for at nå sine mål. Hun drømmer stort og for hende er det vigtigste at kunne klare sig selv. Julies adfærd er ikke alderssvarende og hun er bevilget førtidspension, fordi hun har diagnosen infantil autisme og lettere mental retardering.

Struktur i hverdagen er vigtigt, fordi hun har svært ved at planlægge og overskue forandringer. Det er en særlig stor udfordring at hun er meget følsom og har svært ved at være sammen med andre mennesker. Hun er bevidst om, at hun let kommer til at føle sig frustreret, stresset, og angst i fx sociale sammenhænge.

Læs mere

Velfærdsinnovation nedbragte antallet af fysiske skader

Lad mig trække dig med ind i en lille solskinshistorie, som handler om, hvordan det kan lade sig gøre at øge kvaliteten i et menneskes liv og samtidig have det godt på arbejde – uden fysiske skader.

I Gennem Bakkerne 23, som er et tilbud i Fagcenter for Autisme og ADHD bor Bent, som har Autisme Spektrum Forstyrrelse, og derfor har et stort behov for tryghed. Bent elsker at gå lange ture og sanse naturen og årstidernes skifte. Desværre har Bent et meget dårligt syn, og er afhængig af at have fat i en medarbejder, når han er ude at gå tur.

Bents usikkerhed og nedsatte funktionsniveau betyder, at han let kan komme til at trække eller hænge i medarbejderens arm. Det har i mange år været en meget stor fysisk belastning for vores skuldre, hænder og arme på de lange ture, der sagtens kan tage op mod et par timer.

Hvordan klarer man så den? Det er jo afgørende for Bent at komme ud og nyde skoven og den friske luft – og væsentligt at vi også som medarbejdere har overskud til at være nærværende og undgår skader i arbejdet.

Ved fælles hjælp fandt vi i teamet frem til en ny løsning på udfordringen. Vi blev enige om at forsøge med et gå-bælte. Ikke til Bent, men til os medarbejdere! Det betyder, at vi nu har et bælte om livet, hvorpå der sidder et greb, som Bent kan holde fast i. Det giver Bent mulighed for at gå selv, mere frit. Samtidig er han tryg, fordi han kan mærke os og holde fast i os – Helt uden at vi mærker belastningen.

Bent har været lynhurtig til at finde ud af det nye system, og det VIRKER rigtigt godt for os alle.

Indlæg indsendt af Birgitte Overgaard

 

Læs mere om Gennem Bakkerne 23

 

En vov’et affære

Det startede som en lidt tilfældig indskydelse – Anne tog sin godmodige hund Nova med på arbejde for at give beboerne på Henning Smiths Vej 7 en hyggelig oplevelse. Det har nu udviklet sig til et mere fagligt sigte, fordi det viser sig, at hundenes ubetingede nærhed giver beboerne stor tryghed, glæde og velvære.  

Hundene logrer med halen, og beboernes øjne stråler. Ingen tvivl om, at der er gensidig værdi i at være sammen. Når der er udsigt til hunde-besøg, fremgår det på tavlen med et foto, og det skaber positiv forventning blandt beboerne.

Men det er ikke kun hyggeligt – det er også sundt. En af beboerne har fx lettest ved at få motioneret, når aktiviteten har et konkret formål, og derfor er det ren lykke, når 20 minutters gåtur belønnes med at kunne hente Nova, og tage ham med tilbage til botilbuddet. Mange tidligere tiltag for at motivere denne beboer til motion har været forgæves – nu er det ingen sag at trave en endog lidt længere tur hjemad, fordi hunden har brug for det!

Cathrine er pædagogstuderende, hundeejer og optaget af de funktioner, som hunde kan indgå i. På Nordjyllands Dyreadfærdsklinik har hun derfor trænet sin ene hund, Fysen, til terapihund, og selv fået viden om såvel hundes psyke og adfærd som menneskers reaktioner på samværet. Med Anne som vejleder var det derfor oplagt at udviklingsopgaven på 3. semester kom til at omhandle hundes betydning for beboerne. Og det har givet gode oplevelser og resultater.

En beboer med sukkersyge havde pludselig for højt blodsukker og skulle helst bevæge sig med det samme for at stabilisere det. Beboeren blev utryg, men da Fysen hoppede op i rollator-kurven, skiftede beboerens fokus, og det blev en skæg gåtur med opmærksomheden rettet mod at give Fysen en køretur. Medarbejderne observerer et sjældent glædestrålende ansigtsudtryk hos beboeren.  

Vi kunne også møde synet af en hund, der ligger på måtten og venter foran beboerens indgang – dét giver følelsen af at have betydning for nogen, og dermed lysten til at komme i gang og være mere aktiv.

Forskning viser, at det på mange måder er sundt at have et kæledyr. Den fysiske berøring, når man aer en hund, sætter gang i kemiske processer i hjernen. Der frigives beroligende og motiverende stoffer som endorfin og dopamin, ligesom stresshormonet kortisol falder. Oxytocinniveauet (populært kaldet kærlighedshormon) stiger, og det sker generelt ved nærvær og kropskontakt. Når vi af fysiske eller psykiske årsager har vanskeligt ved at danne tætte, intime relationer til andre mennesker, så er der færre muligheder for at opnå disse velværestoffer.

Kontakt med hunde kan derfor være et supplement til den professionelle støttefunktion, som medarbejderne udfører. Beboeren oplever at have et ansvar for at tage sig af og korrigere. Det giver selvtillid og stolthed, ligesom hunden er naturlig at samles om – den bliver social brobygger.

Anne og Cathrine er ikke i tvivl om, at hundenes tilstedeværelse øger livskvaliteten og aktivitetsniveauet. Nova smyger sig med en beboer, der skal have et eftermiddagshvil – det er tid til en pause, og så kunne det jo også være, der faldt en godbid af.

Indlæg indsendt af Ann Kinly Klinge

Fakta:

  • Henning Smiths Vej 7 er et botilbud i Fagcenter for mennesker med udviklingshæmning og døve. Læs mere om Botilbuddet Hennings Smiths Vej 7
  • Der er 14 beboere fordelt på to etager.
  • Det er stadig mere ”held en systematik”, der sikrer muligheden for gode hunde-relationer på Henning Smiths Vej 7. Det kunne være interessant at undersøge, om flere godmodige hunde (og frivillige hunde-ejere) kunne blive besøgsvenner både her og i andre botilbud.
  • Nordjyllands Dyreadfærdsklinik, Ved Banen 4, 9400 Nørresundby. Arbejder bl.a. med ”læse-hunde”, der er trænet i at være lyttere, så børn med læsevanskeligheder får en tryg og rolig stund til at øve sig i at læse. Og også når børn skrækslagne tager plads i tandlægestolen, kan en hund med rette træning være en god støtte.