Fra botilbud til støttefri i egen lejlighed

Forunderligt er det at være vidne til et menneske der udvikler sig fra at have brug for støtte det meste af tiden til at leve en selvstændig tilværelse. Det beviser, at der kan ske en reel forvandling, når vi sætter ind med den helt rigtige indsats og kæmper side om side med borgeren for at nå målet.

Julie er 21 år, har en vilje af stål og er villig til at kæmpe for at nå sine mål. Hun drømmer stort og for hende er det vigtigste at kunne klare sig selv. Julies adfærd er ikke alderssvarende og hun er bevilget førtidspension, fordi hun har diagnosen infantil autisme og lettere mental retardering.

Struktur i hverdagen er vigtigt, fordi hun har svært ved at planlægge og overskue forandringer. Det er en særlig stor udfordring at hun er meget følsom og har svært ved at være sammen med andre mennesker. Hun er bevidst om, at hun let kommer til at føle sig frustreret, stresset, og angst i fx sociale sammenhænge.

En stor beslutning er starten på noget nyt
Julie kommer fra et bosted med fem andre med autisme, men hun trivedes ikke med at bo så tæt med andre. Derfor blev det i samråd med Julie og hendes forældre besluttet at hun skulle flytte i egen lejlighed. Hun fik bevilget 10 timers ugentlig bostøtte (§85) i Team A, som er en del af Aalborg Kommunes Fagcenter for Autisme og ADHD. Og så gik kampen for et selvstændigt liv i gang.

Målet var en god hverdag i egen lejlighed og sammen med Julie gjorde vi følgende:

  • Strukturerede praktiske opgaver i hjemmet fx madlavning, rengøring og tøjvask
  • Lavede personlige løsninger for at lette de praktiske opgaver
  • Tog med og indøvede hvordan hun kunne klare indkøb, lægebesøg m.v.
  • Guidede og vendte tanker og spekulationer i forhold til de udfordringer hun oplevede i det sociale samspil

Bostøtte efter Julies ønsker
Julie store lidenskab er heste og derudover er hun enormt god til at tegne og male og derfor blev bostøtte timerne fordelt på tre af ugens dage fra kl. 15.00 om eftermiddagen, så Julie kunne passe sin dagbeskæftigelse og dyrke sine fritidsinteresser. For at skabe tryghed, begrænse stressende oplevelser og skabe udvikling var der i forbindelse med bostøtte besøgene, fokus at skabe en god relation til Julie.  Det kan være afgørende for at indsatsen lykkes og gøres ved at vise engagement i Julies liv og interesser.

Vi lavede i tæt samarbejde og ud fra Julies ønsker, en ugestruktur som indeholder madplan (og liste med retter som Julie gerne vil lave), planlægning af indkøb, selve indkøbene, tøjvask, rengøring. Dette visuelle overblik over ugen giver ro og reducerer stressede situationer, hvilket gav Julie lyst og evne til at begive sig ud i mindre ændringer, som hun ønskede sig som fx bus træning til nye steder.

Køkkenkaos bliver til køkkenstolthed
Når vi lavede mad i køkkenet var det tydeligt at hun var meget usikker, og havde brug for struktur, støtte, forudsigelighed, samt visuelt at se og afprøve, hvordan tingene artede sig.  Ofte kom hun i en situation, som hun beskrev som dum eller træls eller hvor hun gik helt i stå. Med ro, opbakning og anerkendelse blev hun støttet i at nå delmål i processen og med meget korte og konkrete sætninger lykkedes det at komme godt i mål. Det var en sejr for Julie, og det var tydeligt at hun blev stolt hver gang det lykkedes. Sådan fik vi igennem ugerne lavet mange forskellige retter, som blev opdelt i mindre portioner og puttet i fryseren, så det var nemt at tage mad op af fryseren på de dage, hvor Julie ikke havde bostøtte.

På indkøb med musik i ørerne
Når Julie skulle på indkøb alene, kunne det være en stressende og angstfyldt oplevelse. Det endte ofte med at hun efterlod den fyldte indkøbskurv i butikken, og skyndte sig hjem i sin trygge lejlighed. Derfor ledsagede jeg Julie til indkøbene. Vi prøvede os frem med metoder der kunne gøre det nemmere for Julie at købe ind alene. Vi prøvede at købe ind på tidspunkter med færrest kunder, men det virkede ikke på grund af hendes øvrige struktur på dagen. Vi talte om, hvad Julie gjorde, når hun havde brug for ro, og hun fortalte at musik havde en god indvirkning. Så vi prøvede at handle ind med musik i ørerne – og det var en succes. Efter et par måneder gik Julie selv på indkøb, med musik i ørene. Musikken fjerner en hel masse forstyrrelser, bl.a. kunder der snakker, ting der skramler, udsugning der summer m.m. og derfor oplevede hun ikke længere angst og stress ved indkøbene.

Naturligt at lytte til sig selv
I forhold til udfordringer i det sociale samspil med andre, drøftede vi ofte episoder, hvor Julie ikke følte, at de øvrige brugere i dagsbeskæftigelsen respekterede hendes grænser. Vi drøftede at hendes meninger og grænser er helt rigtige for hende og at det er naturligt at reagere. Derudover talte vi om at hendes diagnose, betyder at hun er mere sårbar end de fleste andre. Da hun blev bevidst om, at det er helt rigtigt og legalt, at lytte til sine egne følelser og sige fra lykkedes det også Julie at få et par gode veninder.

Et selvstændigt liv tager form
Tydelig struktur og Julies stærke vilje til at lære at klare sig selv betød, at hun hurtigt fik styr på vasketøj og rengøring og som udviklingen skred frem, blev bostøtte timerne gradvist sat ned:

  • 1. marts opstart med 10 timers ugentligt bostøtte, fordelt på 3 dage
  • 1. juni ændres bostøtten til 6 timer ugentligt, fordelt på 2 dage
  • 1. september ændres Julies bevilling til et besøg på 3,5 time samt 1 times telefonisk livline om ugen
  • 1. oktober ændres bevillingen til et ”klippekort”, med under 0,5 timers telefonisk støtte om ugen
  • 1. december afsluttes Julies bostøtte

Som månederne gik, blev Julie mere sikker på sig selv, og lærte metoder der hjalp hende til at klare de hjemlige opgaver. Nu bor hun helt selv, helt uden bostøtte og hun har oven i købet fået sine nye veninder på besøg hjemme i lejligheden.

Idlæg skrevet af Mette Clemmensen, Team A

 

Læs mere om Team A