Lottes verden i forandring

For to år siden blev Charlotte (Lotte) Schou ramt af en katastrofe, der rystede hendes liv. Og det var  ikke fordi, hun ikke havde noget at kæmpe med i forvejen.

Lotte har fast følgeskab af ADHD og OCD, som kræver megen energi og en særlig struktur i hverdagen. Men en dag for to år siden blev hun også ramt af en skare af bittesmå blodpropper i hjernen.  Det resulterede i skader på hjernen, som fra den ene dag til den anden ændrede Lottes adfærd og behovet for støtte.

”Jeg havde det skidt og lignede en lazaron”
Så hvad nu? Dagene havde ændret sig. Før havde hun selv rimelig godt styr på sin hverdag. Med lidt hjælp fra en bostøttemedarbejder kunne hun selv købe ind, lave mad og klare de mest almindelige ting som dagen byder på. Hun holdt endda jævnligt foredrag om, hvad det vil sige at leve med ADHD.

Men efter blodpropperne brød Lottes verden sammen. Hun kunne ikke længere håndtere hverdagen; byttede rundt på dag og nat, levede som hun selv siger ”af Bounty-barer, smøger og guldbajere”. Samtidig var hun i den periode meget selvskadende og udadreagerende og kunne nemt rasere et helt køkken, når frustrationerne blev for svære at rumme.

Det var nemt at se, at Lotte havde mistet livsmodet og havde brug for et tilbud, hvor hun kunne få mere massiv støtte til at håndtere udfordringerne. Det blev derfor besluttet, at hun skulle flytte ind på Tårnhuset i Vester Hassing.

Et skridt ad gangen
”Da Lotte flyttede ind, var hun meget skeptisk. Hun havde lært sig selv, at pædagoger er noget, man skal holde sig fra. Hun manglede overblik og struktur i hverdagen. Det kom blandt andet til udtryk ved, at hun spiste 500 g engelsk vingummi hver aften, tømte postkassen 16 gange om dagen, ofte raserede køkkenet og kun sjældent kom uden for sin lejlighed”, fortæller Sandy Staal, som har været Lottes kontaktpædagog siden de begyndte at forberede flytningen.
I Tårnhuset var det svært for Lotte i starten. Hun ville ikke acceptere, at pædagogerne ville hende det godt og gjorde, hvad hun kunne for at støde dem fra sig. Men hverken verbale lussinger eller forsøg på at skuffe sin nye omverden kunne få medarbejderne til at vende Lotte ryggen. Langsomt begyndte de sammen med Lotte at arbejde med mestringsstrategier, som kunne hjælpe Lotte i pressede situationer. Samtidig blev de enige om gradvis sundere kost og søvnmønster for at hun ikke også skulle kæmpe med fysisk ubalance.

”Nu lever jeg sundt. Og jeg må ikke gå i seng, før jeg har fået aftensmad. Derfor vågner jeg ikke længere så meget om natten – og hvis jeg vågner, så spiser jeg et knækbrød i stedet for chokolade”, forklarer Lotte om nogle af de ændringer, der har givet hende en lysere hverdag.

Vi taler os ud af kriserne
Det er en grundholdning i Tårnhuset, at det er legalt at være vred og frustreret. Det skal ud af systemet, så man ikke bliver syg af det. Når eksempelvis OCD’en truer med at tage over, er der altid en, Lotte kan tale med, og i dag gør det hende tryg.

Men når man som Lotte har været vant til at flygte, når det bliver svært, kan det i starten være vanskeligt at tale om de frustrationer, der hober sig op indeni – og den første tid var hun ikke meget for at tale overhovedet.

”I skal f… ikke bestemme over mig, tænkte jeg, så jeg købte guldøl og chokolade i trods og gik hjemmefra mod Aalborg”, fortæller Lotte om en klassisk episode, hvor Sandy flere gange kørte ud og så til hende på cykel og sagde: ”Du er ikke til fare for dig selv eller andre, så gå du bare videre”. Og efterhånden som Lotte faldt til og turde stole på Sandy og de andre medarbejdere, forstod hun, at de ville hende det godt og altid var klar til at hjælpe.

Nyder solen og noget af livet udenfor
Gennem de sidste par år er Lotte blevet god til selv at komme med strategier for at forebygge, inden det går galt. Hun har fået et rigtig godt samarbejde med fagspecialister generelt – og måske særligt med Sandy, som hun mener har reddet hendes liv ved at være der for hende.

I dag har Lotte overskud til at læse en del, følge med i politik, nyde solen udenfor i en stol i gårdspladsen og endda besøge sine niecer fra tid til anden. Hun vil dog gerne blive bedre til at komme mere ud og træne sig selv i at kunne holde til flere af de sanseindtryk man får, når man er ude af huset. Drømmen er at se Gråbrødre Kloster og komme en tur til stranden, hvor hun ikke har været i over 20 år.

”Nu er det 1 1/2 år siden Lotte sidst har raseret et køkken i affekt. Det har vi fejret, og vi arbejder fortsat videre på et mere stabilt psykisk liv, hvor Lotte får mod til at komme mere ud, sådan som hun drømmer om”, fortæller Sandy.

”Man kan kun være glad for at bo et sted, hvor man bliver behandlet så godt”, slutter Lotte og understreger, at det er på hendes foranledning, at denne historie bliver fortalt. Hun ville nemlig gerne fortælle sin historie som en del af sin rehabilitering, blandt andet fordi hun tror på, at det er vigtigt også at fortælle de gode historier.

Læs mere om Tårnhuset i Vester Hassing